Nakkesmerter kan opstå pludseligt eller udvikle sig over længere tid. Du kan opleve spændinger, stivhed, nedsat bevægelighed eller smerter, der trækker ud mod skuldre og øvre ryg.
Hvis du har nakkesmerter i Hedensted, kan en grundig undersøgelse være med til at afdække, hvad der kan være med til at skabe eller vedligeholde dine gener. Målet er at få et bedre billede af din problemstilling, så behandlingen kan tilpasses netop det, du oplever.
Hvad kan dine nakkesmerter skyldes?
Nakkesmerter kan have mange forskellige årsager. For nogle hænger smerterne sammen med mange timer foran en computer, ensidige arbejdsstillinger eller fysisk belastning. For andre kan tidligere skader, spændinger i musklerne eller nedsat bevægelighed i nakke, skuldre eller øvre ryg spille en rolle.
Det er ikke altid selve nakken, der er hele forklaringen. Kroppen hænger sammen, og derfor ser jeg også på områder omkring ryg, skuldre og brystkasse, som kan have betydning for, hvordan nakken bevæger sig og bliver belastet.
Hvis generne har stået på i længere tid, kan kroppen også begynde at kompensere ved at ændre den måde, du bevæger dig på i hverdagen.
Hvordan undersøges dine nakkesmerter?
Ved første konsultation starter vi med en samtale om dine symptomer. Jeg spørger blandt andet ind til, hvornår smerterne opstår, hvor længe du har haft dem, og om bestemte bevægelser eller situationer gør dem værre.
Der kan også blive spurgt ind til tidligere skader, operationer og andre relevante forhold.
Herefter følger en generel og mere specifik undersøgelse. Her ser jeg blandt andet på bevægeligheden i nakke, ryg og skuldre samt relevante muskler, led og andre strukturer.
Du får behandling allerede ved første konsultation.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen tager udgangspunkt i det, der kommer frem under samtalen og undersøgelsen.
Som osteopat arbejder jeg helhedsorienteret og kan blandt andet inddrage det muskuloskeletale system, nervesystemet, blodforsyningen, lymfesystemet og organsystemet.
Manuelle teknikker kan bruges til at arbejde med spændte muskler, nedsat bevægelighed og områder, der kan være med til at belaste nakken. Behandlingen tilpasses altid dine symptomer og de fund, der bliver gjort ved undersøgelsen.
Nakkemassage som en del af behandlingen
Nakkemassage kan indgå i behandlingen, hvis muskelspændinger vurderes at have betydning for dine gener.
Behandlingen består dog ikke nødvendigvis kun af nakkemassage. Formålet er at tage udgangspunkt i hele din problemstilling og undersøge de forhold, der kan have betydning for dine nakkesmerter.
Det betyder, at behandlingen kan være forskellig fra person til person og tilpasses efter det, der bliver fundet ved undersøgelsen.
Få hjælp til dine nakkesmerter
Hvis dine nakkesmerter bliver ved med at vende tilbage eller har stået på gennem længere tid, kan det være relevant at få undersøgt, hvad der kan være med til at vedligeholde dem.
Bor du i Hedensted eller omegn, er du velkommen til at booke en tid i klinikken, ringe på telefon 23 96 91 80 eller mail carl@hedenstedosteopati.dk